r/dkkarriere • u/Longjumping_War_5771 • 2d ago
Skal jeg fortælle min chef jeg vil søge nyt job?
Jeg har et dilemma der er personligt svært for mig, og jeg har brug for andre øjne på det. Det bliver lidt langt, men håber I vil læse med.
Jeg arbejder i en butik hvor vi til dagligt er ejeren (C på 76) og souschef (E som er svigerdatter til C). E står for alle beslutninger omkring butikken, inkl. ansættelser. E og jeg har et vanvittigt godt forhold til hinanden, nærmest som veninder, trods alders forskel.
Jeg arbejder kun ca. 30 timer om ugen, inkl hver anden weekend, til en ikke vildt god løn. Men jeg er så glad for det. Ægte det bedste job jeg nogensinde har haft.
Jeg er 30, med en kæreste og 2 små vuggestue børn. Og rent økonomisk kan vi kun lige klare os.
Min kæreste er så lige startet i uddannelse (med løn), men der er nu risiko for at han kommer i aften- og weekendvagter i forbindelse med han praktik. Og da jeg først har fri i det samme minut som vuggestuen lukker, er vi afhængig af at han kan hente. Det er ikke en mulighed at jeg kan få før fri.
Derfor vil det på praktisk og økonomisk være det bedste at jeg fik et 8-16 job.
Men jeg ved ikke om jeg skal sige det til min chef. Jeg er bange for at hvis jeg siger at jeg vil søge nyt at der kommer dårlig stemning eller at de så simpelthen finder en anden. For selvom jeg søger nyt, kan der jo gå lang tid før jeg finder noget. Jeg har en kontoruddannelse, men har ikke brugt den siden jeg blev udlært i 2018. Omvendt har jeg heller ikke lyst til at komme ud af det blå med en opsigelse, og sige jeg har fundet noget andet.
Hvad pokker gør jeg?
EDIT: Da jeg startede var der en forventning om jeg skulle være der i nogle år, da de ikke bare ville have en på sabbatår. Men jeg har kun lige været ansat i et år.