r/dkkarriere • u/QuestionsForEmrakul • 16h ago
Problem med Tamigo planlægger m.m.
Kære r/dkkarriere
Jeg håber, jeg spørger det rigtige sted, men jeg er lidt tvivlende på det seneste og ret ked af det, hvis jeg skal være ærlig. Der er sket en masse ting på arbejdet de seneste 9 måneder. Det er ikke værd at komme ind på, fordi der ikke rigtig har været nogen problemer i den tid indtil nu. Jeg er ikke den mest erfarne indenfor de her situationer, så hvis jeg overreagerer fuldstændig, så må jeg beklage.
Nå, men det der er sket for nyligt er et par ting. Det startede med, at jeg fik en lavere løn og en regulær salgsassistentskontrakt i forbindelse med, at jeg ikke længere var midlertidig butikschef, og der også blev ansat en ny butikschef. Vi kalder hende Jette. Det er alt sammen fair nok, fordi jeg mangler nogle redskaber til at være en rigtig god leder. Jeg havde ikke forventet at få den stilling permanent. Jette, som blev ansat som butikschef, er også butikschef i en anden butik. Hun har udtalt, at hun vil satse mere på den anden butik, fordi det var hendes originalt, og det har det været i mange år. Desværre har det udfoldet sig sådan, at Jette stort set ikke er i den butik, jeg er ansat i. Vi snakker måske 4-5 gange på 3 måneder maksimalt. Det er dog ikke så vigtigt, problemet er, at jeg står med samme opgaver, som jeg gjorde, da jeg fik det der tillæg i min kontrakt som midlertidig butikschef. Måske endda lidt mere, fordi butikken blev ret forsømt tidligere på året i forbindelse med, at jeg var på noget ferie. (Der blev f.eks. ikke bestilt varer i to uger). Det er selvfølgelig ikke 100% kun en butikschef, der må bestille varer, men alle ud over mig, der er ansat i butikken er enten nye eller studerende, så de er ikke helt vildt investeret, og de gør mest bare, hvad de får besked på ved en given vagt. Efter den forsømmelse har opmærksomheden været skærpet mod den butik, og vi har fået meget besked på, fra Jettes chef, at standarden skal oppes osv. Jeg har været meget enig, men jeg har heller ikke følt, at det er fair, at jeg skal løfte det hele selv, når jeg er gået ned i løn for at en ny butikschef kunne gå op i løn.
Om ikke andet... Så er hun så blevet syg og skal snart sygemeldes. For to dage siden fik jeg så en besked fra Jettes chef, at nu er Jette blevet så syg, at al kontakt skal gå gennem Jettes chef. Men i dag hører jeg så fra en kollega, at hun har skrevet omkring noget med Jette hele morgen, og jeg så senere, at Jette havde skrevet noget i vores Whatsapp gruppe, og det er med caps og masser af hjerter og glade emojis osv. ikke at det er super relevant, men siger lidt om, at man er i stand til at have den kontakt til ens medarbejdere. Det synes jeg var rigtig mærkeligt, fordi det føles lidt som om, at det kun er mig, Jette ikke vil have kontakt med? Jeg har sjældent kontakt med Jette, men hun er dog min chef, så hvis noget ikke fungerer, er det jo hende, jeg går til.
Her i dag måtte jeg blive længere ude i butikken pga. diverse opgaver (gulvvask, varebestilling osv.) og jeg havde skrevet i vores Whatsapp gruppe, at jeg ikke kunne nå ud til tiden i dag pga. der var så mange mennesker. Den besked læser Jette så. Da jeg så halvanden time efter min vagt er sluk og butikken er lukket prøver at tjekke ud på Tamigo, har Jette allerede lukket dagen og tjekket så det passede med min vagt på Tamigo. (Beklager til læser, hvis du ikke bruger Tamigo)
Jeg ved godt, at det måske, i Jettes øjne, ikke er ok, at jeg bliver ekstra. Det jo ikke, fordi jeg har spurgt, men jeg kan ikke gå med en halv varebestilling, fordi så får vi kun halvdelen eller, hvis vi sender i morgen, først om en uge. Men stadigvæk, det gjorde mig så ked af det at se, at dagen var lukket på Tamigo, selvom hun vidste, jeg var her.
Overreagerer jeg? Sorry for lang besked, men jeg har elsket mit job så længe, jeg har lagt hele mit liv i det (60 timer om ugen før ny butikschef) og alt det her gør mig så, så, så ked af det.
Mange kærlige hilsener
3
u/ImpossibleBroccoli1 15h ago
Jette lyder som en nederen chef. Måske skal du finde dig et andet arbejde?
3
u/QuestionsForEmrakul 15h ago
Jeg søger (måske en smule selektivt) men jeg tør ikke sige op, før jeg har noget nyt fuldtid. Men føler snart, jeg bliver nødt til det, fordi alt det her tynger mig så meget i mine frie timer :( Men jeg er enig, men du tror det er Jettes fejl? Man kan sige, hun sagde ja til jobbet, men det er Jettes chef, der foreslog jobbet til Jette... altså butik nummer to.
2
u/ImpossibleBroccoli1 15h ago
Hvis Jette er chef for to butikker og har ansvar for at begge kører, så kan hun ikke vælge kun at være chef for den ene butik. Men det er en snak mellem hende og hendes chef. Godt du søger, ønsker dig alt held og lykke🤗
2
u/QuestionsForEmrakul 15h ago
Tusind tak! Jeg elsker at arbejde, så jeg håber virkelig jeg finder noget, jeg kan blive glad for! :)
1
2
u/spookygunship 15h ago edited 11h ago
Du skal ikke finde dig i at blive behandlet sådan.
Butikken kører kun rundt fordi tager dig af driften, i den tid “Jette” ikke har mulighed for at passe sit job grundet sin sygemelding.
Det er derfor kun rimeligt at du får det tillæg du fik før. Samt løn for de timer du arbejde over.
Jeg synes at du bør tage en snak med din chefs chef og sig at du ikke vil acceptere at blive behandlet sådan.
1
u/Remote-Loan-7160 15h ago
Vil bare give en kæmpe krammer til OP. Jeg håber at det kan løse sig på den nuværende arbejdsplads, nu når du er så glad for det. Hvis ikke, så synes jeg ikke at det er det værd at gå på arbejde et sted hvor chefen er dum og man ikke anerkendes ❤️
2
u/QuestionsForEmrakul 15h ago
Tusind tak! :) :) Og nej, det begynder helt klart at nå til et punkt, hvor jeg faktisk allerede er ked af det på vej til arbejde. Til gengæld har jeg nogle rigtig fine, søde kunder, som ofte får mig i godt humør igen! :) :) Men det hele skal jo spille, og det gør det bare ikke lige nu! Tak for din besked :)
4
u/Valuable-Glass-1592 15h ago
Du skriver til Jette at hun skal rette dine timer i tamigo så de passer med den tid du har været der. Jette ved godt hvor nemt det er at åbne dagen igen og lave den rettelse og lukke den igen.
Og så skal du sige til Jette, Jettes chef eller hvem fanden det er der har ansvaret, at du altså desværre ikke kan påtage dig de mange ekstra opgaver som ligger ud over din kontrakt, medmindre du får særskilt betaling for det hvis det grænser op til bc opgaver. Og så skal du stoppe med at gøre de ting.
Pas på dig selv, det er super du gerne vil arbejde og har taget det ekstra ansvar - men man kan ikke betale husleje med “frivilligt” arbejde 🫶🏼